Endnu en af de store festivaller i Thailand er nu overstaaet. 5 dage med konstant fyrvaerkeri skaber nu en stor kontrast til stilheden. Loi Krathong festivallen er en tilbedelse af vandet. Man soeger tilgivelse for den forurening man udsaetter floder, soeer og vandloeb for. Dette goeres dels med fyrvaerkeri, men ogsaa de traditionelle miniature varmluftballoner sendes op i tusindvis. De giver en helt fantastisk nattehimmel. Dog er det vigtigste de smaa baade man laver af bananpalmer, som pyntes med blomster og udstyres med smaa lys, hvorefter de sendes ned ad floderne.
Loi Krathong festivallen anses for den mest romantiske af de store Thailandske folkefester. Mange maend frier i disse dage til deres kaerester og utrolig mange nyforelskede par ses ofte gaa ture langs floderne. Jeg gik saa en lille tur med en soed pige some hedder Fai. Erklaerede dog ikke min kaerlighed til hende, men havde blot en hyggelig aften.
Jeg har dog ogsaa oplevet en ny side af det moderne Thailand som absolut ikke er saerlig positiv. Der bliver drukket utrolig meget i dagene og det medfoerer en lang raekke gadekampe. Ikke slagsmaal men regulaere kampe hvor mindre grupper af unge maend pludlelig gaar til angreb paa hinanden. Der var flere episoder, hvor det naermest mindede om krig. Heldigvis bruges der ikke vaaben, men selvom en person ligger ned og er bevidstloes bankes/sparkes der stadig videre, hvilket skaber nogle forfaerdelige ofre.
Men konklusionen paa denne festival er at det har vaeret en helt utrolig oplevelse og jeg kan kun anbefale folk som vil opleve Thailand at besoege landet i disse dage. Regntiden er saa smaat slut og alt er groent og frodigt.
Desvaerre har mit kamera vaeret til reparation IGEN, saa jeg har ikke kunne tage billeder af begivenhederne selv.