Saa blev det endnu engang tid til Loi Krathong
Under Loi Krathong tilbeder Thaierne Phra Mae Khongkha. Dette goeres dels ved at fylde sig med store maengder alkohol, fyre tonsvis fyrvaerkeri op i luften, samt sende tusindvis af smaa bambusbaade ned af floden, dekoreret med lys og blomster. Det sidste er utrolig dekorativt og faktisk en stor oplevelse, at se floden, som en lysende slage bugte sig igennem byen.
Jeg var ude tidligt loerdag morgen for at faa nogle fotos af et land med toemmermaend, men til min forbavselse var stort set alle tegn fra natten allerede vasket bort.
Jeg er ved at blive gammel, det viser sig tydeligt i forbindelse med hoejtidligheder som Loi Krathong. Efterhaanden som man bliver aeldre, bliver man ogsaa mere opmaerksom paa farer og utrygge situationer. Dem er der mange af under denne hoejtidelighed. Thaierne er specielt farlige naar de kombinerer de store maengder af alkohol og tonsvis a fyrvaerkeri. Ikke den slags vi ser i Danmark, men snarre bomber, som de med stor fornoejelse smider mellem foedderne paa hinanden. Faktisk er det saa vildt at jeg under denne Loi Krathong valgte at blive indenfor mens det stod vaerst paa.
Loerdag aften tog vi saa efter en middag hos Marco ned til floden sammen med Greg, Ruben og Orm. Cory og hans andre Canadiske venner valgte at blive i sikkerhed paa en lokal bar. Vi sendte en varmluftballon op, som ikke havde de nemmeste vilkaar, i den for aarstiden, ret kraftige vind. Derefter blev et par pyntede bambusbaade sendt afsted med Ping floden mod havet smaa 1000 km. laengere mod syd. Saa langt kommer vores primitive bambusbaade dog naeppe, men alligevel facinerende at taenke paa.