TorTour og justitsmord

Det var totalt sy realistisk at laese nyheder her til morgen og opdage at Michael Rasmussen er ude af Tour De France. Til trods for min begraensede mulighed for at foelge Touren har jeg alligevel oplevet den eufori som skabes naar en stor sportsman repraesenrerer Danmark paa fornemmeste vis. Siden det kom frem at han havde enkelte advarsler omkring indrapportering af opholdssteder har pressen kastet sig over sagen som loever. Det har nu kostet ham deltagelse i Touren og den 'Gule Troeje'. Der er stadig INGEN offentligt bevis for at han er skyldig i noget som helst andet end at lyve. Lyve goer vi alle naar vi er pressede, men goer det os til kriminelle? Det er soergeligt naar pressen skal bestemme, hvem der skal vinde, eller rettere, ikke vinde, en saa stor sportsbegivenhed som Touren.
Nu haaber jeg virkelig at nogen kan tage sig af personen selv, da den situation han er i nu, maa vaere noget af det vanskeligste man overhovedet kan forestille sig. Hele cykel verdenen hader ham til trods for at intet er bevist. Haaber han staar frem og forklarer sin uskyld, hvis han da er uskyldig?

Touren er fra nu af boykottet fra min side. Den kommende vinder vil ALDRIG vaere den sande vinder i mine oejne.